Skip to main content

Ny MSC-finansiering til forskning, der hjælper fiskeriet med at beskytte bestandene og minimere påvirkningen af dyrelivet

 Marine Stewardship Council (MSC) annoncerede i dag (17. juli 2024) 32 nye tilskud gennem sin Ocean Stewardship Fund (OSF), der støtter projekter fra Indien, Indonesien, Mexico, New Zealand, Nicaragua og Peru.

Siden OSF blev etableret i 2018, har fonden uddelt over 140 tilskud på i alt 6,6 millioner USD (ca. 45 millioner kr.)* for at levere varige forandringer. Disse har støttet en lang række projekter, der har til formål at forbedre bestandenes sundhed, forvalte fangstniveauerne omhyggeligt og beskytte havmiljøet.

Finansieringen i 2024 inkluderer stipendier til studerendes forskning, der flugter med MSC's mål om at beskytte biodiversiteten i havet, hvilket vil hjælpe ikke-MSC-certificerede fiskerier med at foretage miljøforbedringer, herunder minimere skader på dyreliv og økosystemer.

MSC er en nonprofitorganisation og lover årligt 5 % af sine royalties fra salg af MSC-mærkede produkter, som er certificeret til at opfylde MSC’s bæredygtighedsstandard, til Ocean Stewardship Fund. I stigende grad bidrager tredjeparts filantropiske donationer og midler fra virksomheder også til fonden, og dermed til at fremskynde fremskridt inden for bæredygtigt fiskeri globalt.

OSF-finansieringen i 2024 omfatter også 9 tilskud på i alt 3,84 mio. kr. til ikke-certificerede fiskerier, der arbejder på forbedringsprojekter med det formål at blive miljømæssigt bæredygtige.

Derudover supplerer OSF med op til 43.000 kr. pr. bevilling til studerende forskere, for deres individuelle omkostninger og støtter deres forskningsprojekter med fiskeri. Nogle af dette års bevillingsmodtagere omfatter:  

 

  • Rocío Nayeli Avendaño Villeda, fra Centro Interdisciplinario de Ciencias Marinas, som vil indsamle data til at forbedre forståelsen af et mexicansk sardinfiskeris indvirkning på store havfugle. Hendes forskning vil hjælpe forskere med nøjagtigt at beregne populationsstørrelsen af brune pelikaner. Avendaños projekt er finansieret gennem en donation til OSF fra Carrefour Italy og skaldyrsmærket Delicius. 
  • Lindiwe Makapela fra Stellenbosch University, Sydafrika, vil undersøge det sydafrikanske kulmule-langlinefiskeris interaktioner med spækhuggere og kappelssæler og foreslå operationelle teknikker for at minimere enhver risiko for disse havpattedyr. Forskningsresultaterne vil også forbedre nøjagtigheden af bestandsvurderinger, og forvaltningsforanstaltninger vil blive delt med andre fiskerier i regionen for at hjælpe med at fremme bedste praksis.
  • Mishel Valery Rañada fra Vrije Universitet i Bruxelles har til formål at forbedre dataindsamlingsprocesserne på et fiskeri i Surinam. Manglende oplysninger om interaktioner med sårbare, truede og beskyttede arter er en væsentlig hindring for bæredygtigt fiskeri efter hvidfisk i det demersale trawlfiskeri. Oprettelsen af en database ved hjælp af smartphones til at logge observationer vil hjælpe fiskeriet, og andre i regionen vil hjælpe fiskerne med at forstå og afbøde deres indvirkning. 

 

Dr. Beth Polidoro, forskningsdirektør for MSC, sagde:

"Ocean Stewardship Fund er et fremragende redskab til at støtte forskere tidligt i deres karriere til at teste hypoteser og gøre nye opdagelser. Havmiljøet ændrer sig betydeligt rundt om i verden, og fiskeriet skal fortsætte med at tilpasse sig.  Støtte til initiativer til forbedrede data og løsninger informeret af videnskab er afgørende for at navigere i disse udfordringer.

"Studerendes forskningsprojekter kan give uvurderlig indsigt til fiskerier, der ikke allerede er certificeret, til at forbedre den måde, de fisker på, ved at producere data og analyser, der kan informere om handlinger til at reducere bifangst og fiskeres interaktioner med sårbare arter og fugle.

"Forskere og fiskere kan lære meget af hinanden. Ocean Stewardship Fund faciliterer dette samarbejde for at drive den innovation og de fremskridt, der er nødvendige for at bevare vores oceans dyrebare ressourcer."

 

**Slut**

 

Læs mere flere af dette års projekter med tilskud (på engelsk)[SH1] 

 

BEMÆRKNINGER TIL REDAKTØRER

*Valutaomregning korrekt den 21. juni 2024.

Om MSC

Marine Stewardship Council (MSC) er en international nonprofitorganisation, der sætter globalt anerkendte standarder for bæredygtigt fiskeri og forsyningskæden for fisk og skaldyr. Fiskerier, der repræsenterer 19 % af verdens vilde havfangst, er involveret i certificeringsprogrammet. For mere information besøg msc.org/dk .

   

Om Ocean Stewardship Fund

Ocean Stewardship Fund søger at accelerere fremskridtene inden for bæredygtigt fiskeri på verdensplan gennem årlige tilskud til at hjælpe forskere og fiskerier med at indføre og implementere praksisser, der hjælper med at beskytte havet. Nogle projekter bruger f.eks. på videnskabelig forskning til at ændre fiskeredskaber eller -praksis, således at deres påvirkning på ikke-målarter (bifangst) minimeres.

 

For mediehenvendelser kontakt venligst:

Alexander Worziger [email protected]

Dette vil linke til den nye hjemmesides landingsside - alle sider er endnu ikke live (forventes fra 9. juli) [SH1]