MSC certificeringen for sild og blåhvilling fanget i det nordøstlige Atlanterhav vil blive suspenderet den 30 december 2020. Det er for nylig blevet annonceret af de uafhængige certificeringsbureauer, der varetager certificeringen for disse fiskerier. Det drejer sig om den såkaldte Atlantoskandisk sild, som på det danske marked også går under navnet NVG sild, eller norsk forårsgydende sild. NVG sild og blåhvilling fanget efter d. 30. december kan ikke længere sælges som MSC certificeret eller bære det blå MSC mærke. Suspenderingen omfatter fiskerier fra EU, Norge, Island, Færøerne og Storbritannien.
Da suspenderingen af silden først træder i kraft d. 30. december, vil det ikke påvirke årets julebord, men fremover kan det blive sværere at finde MSC mærket, bæredygtigt sild på butikshylderne.
Det suspenderede fiskeri efter NVG sild lander hvert år mellem 600.000 og 700.000 tons, hvilket er omkring 50% af den totale årlige fangst af MSC certificeret sild. NVG silden er den vi spiser mest af herhjemme, da de store fileter egner sig godt til marinerede sild. Blåhvilling bliver derimod primært brugt til at producere fiskemel- og olie til brug i foder til akvakulturindustrien.
Mangel på international kvotefordelingsaftale
Baggrunden for suspenderingen af fiskeriernes MSC certificering er manglen på en international aftale, om hvordan fangstkvoterne skal fordeles imellem de forskellige stater. Manglen på en effektiv forvaltning af bestandene – og især manglen på en kvotefordelingsaftale mellem de involverede stater, der følger de videnskabelige anbefalinger – har ført til at de samlede fangster har overskredet de anbefalede fangstmængder i en række år. I 2019 var fangsterne fra sildefiskerier i Nordøstatlanten tilsammen 32% højere end de videnskabelige anbefalinger. Hvis de fangstkvoter som de individuelle stater har lagt op til følges, så vil det samme ske i 2020. De nyligt afsluttede forhandlinger imellem de Nordøstatlantiske Kyststater har ikke ført til en løsning på problemet.
Følgende fiskerier er påvirket af suspenderingen:
Sild:
- Norway spring spawning herring
- SPSG, DPPO, PFA, SPFPO & KFO Atlanto-Scandian purse seine and pelagic trawl herring
- Faroese Pelagic Organisation Atlanto-Scandian herring
- ISF Norwegian & Icelandic herring trawl and seine
Blåhvilling: