Opfordringen kommer efter, at nye videnskabelige data fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)viser en bekymrende fortsat nedadgående tendens for bestandene af AS-sild og makrel, to af Europas mest ikoniske og økonomisk vigtige fiskebestande.

Bestandene af AS-sild er faldet fra 6,9 mio. tons i 2008 til 3,1 mio. tons i dag og ligger nu under en kritisk bæredygtighedstærskel – det punkt, hvor bestandens sundhed på lang sigt er i fare. Makrelbestanden er faldet fra 7,26 mio. ton i 2015 til 2,8 mio. ton i dag og er tæt på deres tærskel.

ICES' rådgivning viser, at fangsten af atlanto-skandinavisk sild, blåhvilling og makrel i 2023 igen overskred de videnskabeligt anbefalede grænser med henholdsvis 33 %, 28 % og 35 %. Disse grænser anbefales for at sikre disse bestandes levedygtighed på lang sigt, og konsekvent overskridelse af dem bringer havets sundhed, økonomier og levebrød i fare.

MSC's analyse af dataene viser, at alene i de sidste syv år har de samlede fangster af atlanto-skandinavisk sild, blåhvilling og makrel overskredet den fangstmængde, som forskerne anbefaler, med 31 %. Det svarer til lidt over 5,3 mio. tons fisk, som, hvis de videnskabelige råd var blevet fulgt, skulle have været blevet i havet.

Den seneste rådgivning fra ICES anbefaler en reduktion på 22 % i makrelfangsterne i 2025 – hvilket resulterer i en samlet tilladt fangst på 576.958 tons. I 2023 havde ICES allerede anbefalet en reduktion på 44 % af fangsterne af AS-sild. Forskerne forventer dog et større antal unge fisk i de kommende år, hvilket fører til en stigning på 3 % i videnskabeligt anbefalet fangst. Men der er stadig et presserende behov for handling for at sikre, at kvoterne fastsættes i overensstemmelse med videnskabelig rådgivning og indgår i en langsigtet forvaltningsplan med robuste høststrategier.

Disse arter fiskes af nogle af de rigeste nationer i verden, men regeringerne er fortsat i hårdknude med hensyn til at blive enige om en kvotetildeling i overensstemmelse med videnskabelig rådgivning. I stedet fastsætter hver nation ensidigt sine egne kvoter – hvor summen af disse individuelle kvoter overstiger den videnskabelige rådgivning. Den manglende enighed har resulteret i en overudnyttelse af alle tre pelagiske bestande i det nordøstlige Atlanterhavs (NEA) pelagiske bestande fra år til år. Der er dog sket visse fremskridt med hensyn til en delvis aftale om makrel mellem Storbritannien, Norge og Færøerne, men dette skal udvides til en omfattende kvotedelingsaftale mellem alle relevante nationer, for at denne bestand kan drage fordel af en passende forvaltning.

Erin Priddle, regionsdirektør for MSC i Nordeuropa, udtaler: "De seneste data om atlanto-skandinavisk sild og makrel viser en enormt bekymrende udvikling. Disse arter er afgørende for marine økosystemer, globale forsyningskæder for fisk og skaldyr og levebrød. Regeringerne må ikke tøve med at sikre en hårdt tiltrængt kvotedelingsaftale, der er i overensstemmelse med videnskabelig rådgivning og bidrager til at sikre disse bestands sundhed for fremtidige generationer. Det kommende møde om kyststater i oktober 2024 er et vigtigt øjeblik for kyststaterne og fiskeristaterne i det nordøstlige Atlanterhav til at bygge videre på det seneste momentum med en delvis aftale om makrel for at nå til enighed om en omfattende kvotedelingsaftale for alle tre NEA-bestande".

Det pelagiske fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav fik deres MSC-certificering suspenderet i 2019 og 2020 på grund af manglende fremskridt med en omfattende delingsaftale med veldefinerede fangstkontrolregler og fangststrategier mellem nationer. Tabet af certificering har reduceret tilgængeligheden af bæredygtig fisk og skaldyr betydeligt for forbrugerne. I Danmark er der ikke flere certificerede makrelprodukter fra det nordøstlige Atlanterhav på hylden.