Skip to main content

Ny undersøgelse: Miljømærke sikrer flere fisk i havet

I dag slår en ny videnskabelig undersøgelse fast, at forbrugere der vælger miljømærkede fisk er med til at sikre voksende fiskebestande i havet. Ifølge undersøgelsen klarer de bestande, som bliver fisket af MSC-certificerede fiskerier, sig langt bedre end dem, som hører under fiskerier, der ikke er certificeret under MSC’s program.

MSC-mærket er til for at gøre det nemmere for forbrugerne at vælge fisk, der er fanget bæredygtigt fra bestande, som har det godt. Og konklusionen i den nye undersøgelse er klar: Forbrugere, der vælger fisk med det blå mærke, bidrager til at sikre flere fisk i havet. På de sidste 10 år er mængden af de fiskebestande, som MSC-certificerede fiskerier fanger deres fisk fra, nemlig vokset med 46 procent i gennemsnit. Til sammenligning er tallet kun er ni procent for de bestande, der bliver fanget af fiskerier, som ikke bærer det blå MSC-mærke.

Tal afspejler samlet indsats

”De positive tal skyldes både MSC-fiskernes hårde arbejde, og at de først gennemgår en forhåndsvurdering, hvor de kun bliver anbefalet at gå videre med certificeringen, hvis fiskeriet viser sig at være både godt forvaltet og bæredygtigt. NGO’ernes indsats og den politiske vilje er også en væsentlig forklaring,” siger Minna Epps, leder af MSC’s Østersøkontor og fortsætter:

”Det her er et wake up-call for industrien. Det kræver tid at måle de langsigtede effekter på fiskebestandene. Men efter lidt over et årti, hvor fiskerier over hele verden har fulgt MSC’s kriterier for bæredygtigt fiskeri, har vi nu et videnskabeligt bevis for, at indsatsen virker, også på længere sigt.”

Det tager tid at måle effekterne i havet

Undersøgelsen, der er lavet af MSC's fiskeeksperter i samarbejde med uafhængige forskere fra universiteter over hele verden, er det hidtil mest deltajerede og grundige kvalitative studie af, hvordan MSC-certificerede og ikke-certificerede fiskerier påvirker de fiskebestande, de sætter til havs for at fange.

Forsker og tidligere generalsekretær i ICES, Det Internationale Havråd, Gerd Hubold, udtaler: ”De kilder og metoder, som undersøgelsen bygger på, er internationalt anerkendte, og resultaterne er både robuste og ligetil: De slår fast, at MSC-mærket er et troværdigt mærke for bæredygtige bestande.”

Fakta: Undersøgelsens vigtigste resultater

Undersøgelsen Eco-label Conveys Reliable Information on Fish Stock Health to Seafood Consumers offentliggøres i det videnskabelige onlinetidskrift Public Library of Science i dag.

  • Bestande, der fiskes af MSC-certificerede fiskerier, er i gennemsnit sundere og kommer sig hurtigere end resten af det globale fiskeri.
  • Ingen MSC-certificerede fisk kommer fra overfiskede bestande, det vil sige at de har passeret grænsen for, hvornår de kan reproducere sig selv. Sker dette, bliver fiskeriet suspenderet fra programmet, indtil bestanden igen når et sundt og bæredygtigt niveau.
  • De bestande, der er mål for MSC-certificerede fiskerier, er i gennemsnit vokset med 46 procent i løbet af de sidste 10 år. Til sammenligning er de bestande, som fanges af ikke-certificerede fiskerier, øget med ni procent i samme periode.
  • Tre MSC-certificerede fiskerier fanger fra bestande, som er under græsen for deres maksimale bæredygtige ydeevne (MSY), men som ligger over den sikre biologiske grænse for den enkelte bestand. De MSC-certificerede fiskerier, der fanger fisk fra disse bestande, har strenge planer på plads for at reducere fangsterne og genopbygge bestandene til de ønskede niveauer. To af fiskerierne har fået deres certifikat suspenderet, indtil der sker drastiske ændringer og indtil forhandliner på politisk niveau, der kan sikre bestanden, er faldet på plads. 

For mere information:
Karoline Rahbek, kampagnekoordinator i MSC.

 

 

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

Ny undersøgelse foretaget på vegne af MSC (Marine Stewardship Council) kortlægger danskernes forbrug af fisk og vores holdninger til blandt andet miljøets udfordringer og bæredygtigt fiskeri.

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

MSC arbejder med fiskeriet, detailhandlere, forskere og andre partnere fra hele verden for at implementere og bidrage til SDG 14,4.

Bæredygtige opskrifter

Bæredygtige opskrifter

Prøv vores lækre og nemme opskrifter på bæredygtigt fisk og skaldyr.