Skip to main content

Danske forbrugere har stor tillid til hvor deres fisk og skaldyr kommer fra – og med god grund

DNA test viser at du kan stole på fisken i produkter med det blå MSC mærke fra Marine Stewardship Council

Hestekødsskandalen for et par år siden og senest fejlmærkningen af kinesisk honning i de danske supermarkeder har vist at forbrugerne ikke altid kan stole, at det der står på pakken også er det der er i varen. Men der er et sted hvor de danske forbrugere kan stole på mærkningen, nemlig fisk med det blå MSC mærke for bæredygtigt fiskeri. En DNA test viser nemlig at over 99% af MSC mærket fisk indeholder den fisk der står på pakken.

I dag offentliggør Marine Stewardship Council (MSC) resultaterne af sin DNA test af MSC mærket fisk og skaldyr. I 2015 bestilte MSC en DNA test af 257 vilkårligt udvalgte MSC mærkede produkter fra 16 lande, hos the Wildlife DNA Forensics unit at Science and Advice for Scottish Agriculture (SASA). Testen bekræfter at den fiskeart der er beskrevet på produkterne er den samme som rent faktisk er i produktet. DNA testen viste at over 99%* af MSC mærkede produkter er korrekt mærkede.

CEO i MSC, Rupert Howes udtaler: ”Taget i betragtning af, at et nyligt akademisk studie viste at 30% af fisk og skaldyr på verdensplan er fejlmærket*, så er resultaterne af MSCs DNA test meget positive. Fisk og skaldyr solgt med det blå MSC mærke kan spores tilbage til en bæredygtig kilde og vores robuste sporbarhedskrav giver en sikkerhed for at det er korrekt mærket”

Den seneste runde af DNA testning er den femte bestilt af MSC. Tidligere resultater viste også en meget lille grad af fejlmærkning af MSC mærket fisk og skaldyr. MSCs DNA testningsprogram og resultaterne er beskrevet i en ny rapport: Fra hav til bord

Sammen med DNA testningen har MSC fået lavet en spørgeskemaundersøgelse af mere end 16.000 forbrugere. Den viser at mere end halvdelen (55%) er i tvivl om hvorvidt det der står på pakken rent faktisk også er det de spiser.

Rupert Howes tilføjer "Fødevareskandaler såsom den europæiske hestekød skandale har efterladt mange forbrugere på vagt overfor påstande på fødevareemballage. Madbedrageri undergraver bestræbelserne fra velrenommerede fiskere og producenter og har ført til bred erkendelse af behovet for en troværdig sporbarhed i forsyningskæden. MSC sporbarhedsprogram er et af de mest anerkendte og udbredte måder at give denne tryghed til fisk og skaldyr forbrugere. "

I de 21 lande der var med i undersøgelsen svarede 65% af forbrugere der køber fisk og skaldyr, at de gerne vil være sikre på at deres fisk kan spores tilbage til et kendt og troværdigt fiskeri og seks ud af ti (63%) sagde at de ser efter miljømærker, som en troværdig kilde til information.

Undersøgelsen viste også at de danske forbrugere klart har størst tiltro til det de køber blandt de 21 nationaliteter der deltog. Hele 46% af danskerne lagde vægt på at fisken kan spores tilbage til fiskeriet hvor den er fanget.

 

I Danmark findes der mere end 1100 MSC mærkede produkter. MSC mærket fisk og skaldyr sælges og forarbejdes af certificerede organisationer og virksomheder, der opererer i mere end 100 lande. Fiskere, forarbejdningsvirksomheder, detailhandlen og kokke der håndterer MSC mærket fisk og skaldyr skal følge strikse krav for at sikre, at fisken og skaldyrene er mærket korrekt. MSCs sporbarhedsstandard bruges af internationale fisk- og skaldyrsleverandører, brands og supermarkeder såsom IKEA, McDonalds, Royal Greenland, COOP og Dansk Supermarked.

Alfred Schumm, WWF Smart Fishing Initiativ leder sagde: "Ved fortrinsvis at købe bæredygtige fisk og skaldyr, belønner forbrugerne ansvarlige fiskere og deres bestræbelser på at beskytte vore marine ressourcer. En sporbar forsyningskæde, fra forbrugeren tilbage til bæredygtigt fiskeri, er grundlæggende for forbrugernes tillid og tiltro til de fisk og skaldyr, de køber. MSC krav til sporbarhed er afgørende, hvis vi skal opretholde en sund fiskebestande og havets økosystemer. "

 

Alt MSC certificeret fisk og skaldyr stammer fra fiskerier som er blevet uafhængigt certificeret imod MSCs standard for bæredygtigt fiskeri, som er bredt anerkendt som verdens mest troværdige og robuste certificering for bæredygtig fiskeri.

Globalt er der i dag mere end 20.000 MSC mærkede produkter tilgængelige i omkring 100 lande.

Noter 

*99,6% var korrekt emballeret med 0,4% fejlemballeret. Ud af 257 prøver, var der kun en prøve hvorfra der ikke kunne udledes et resultat efter fire forsøg. En anden prøve, der blev identificeret som fejlmærket var en frossen fiskefilet fra en europæisk supermarkedskæde, mærket som MSC certificeret Southern rock sole (Lepidopsetta polyxystra). DNA test resultatet identificerede istedet produktet som arten Northern rock sole (Lepidopsetta bilineata). Begge arter ligner hinanden meget og er begge MSC certificerede. En fuld undersøgelse fandt efterfølgende fejl ved dokumentationen i forsyningskæden. Der er nu taget forbehold for at sikre at fejlen ikke sker igen.  

*Pardo, Jimenez and Perez-Villarreal (2016) sammenlignede 51 videnskabelige artikler om mærkning af fisk og skaldyr og fandt en gennemsnitlig fejlmærkning ratio på 30%.

Spørgeskemaundersøgelsen er udført af den uafhængige analysevirksomhed GlobeScan. Det totale antal adspurgte var 16.876 forbrugere, som havde svaret at de eller medlemmer af deres hustand havde købt fisk eller skaldyr inden for de seneste to måneder. Respondenterne kom fra repræsentative udsnit af befolkningen i 21 lande: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Japan, Kina, Norge, Polen, Schweiz, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sydafrika, Sverige, Tyskland, USA og Østrig. Undersøgelsen foregik online i perioden januar-februar 2016. Tallene er blevet vurderet ligeligt i hvert land og er repræsentative for alle fiskeforbrugere i de målte lande.

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

8 ud af 10 mener vi skal beskytte havet til fremtidige generationer

Ny undersøgelse foretaget på vegne af MSC (Marine Stewardship Council) kortlægger danskernes forbrug af fisk og vores holdninger til blandt andet miljøets udfordringer og bæredygtigt fiskeri.

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

Foodservice kan bidrage til FN´s verdensmål 14

MSC arbejder med fiskeriet, detailhandlere, forskere og andre partnere fra hele verden for at implementere og bidrage til SDG 14,4.

Bæredygtige opskrifter

Bæredygtige opskrifter

Prøv vores lækre og nemme opskrifter på bæredygtigt fisk og skaldyr.