I dag kom kuller på listen over fiskerier i de danske farvande, som kan bære det blå MSC-mærke. Det er Danske Fiskeres Producent Organisation (DFPO), som står bag initiativet om at få vurderet kullerfiskeriet efter MSC’s miljøstandard for bæredygtige og velforvaltede fiskerier. DFPO har sat sig et mål om at få alle sine fiskerier engagerede i MSC-programmet inden årets udgang. Med kulleren i havn er tre fjerdedele af deres fiskerier nu MSC-certificerede.
”Det meget ambitiøse mål giver håb for det langsigtede fiskeri i vores nærmiljø,” siger Minna Epps, der er chef for MSC i Østersøområdet.
Danmark ligger i en klasse for sig, når det kommer til certiferede bæredygtige fiskerier. På bare tre år har DFPO fået vurderet seks fiskerier, og indtil videre er det lykkedes for tunge, sej og rødspætte fra Nordsøsen samt torskefiskeriet i den østlige Østersø at blive MSC-certificeret.
Det hårde arbejde lønner sig
Det er et hårdt arbejde at få et fiskeri certificeret. For at opnå det blå mærke, bliver det nemlig undersøgt ned til mindste deltajle. Vurderingen bliver lavet af en uafhængig vurderingsvirksomhed og processen er fuldt transparant. Fakta som skal på bordet kan for eksempel være videnskabelige beviser for, at de anvendte fangstmetoder ikke ødelægger økosystemet. Fiskerne i Atlanterhavet skal desuden følje de videnskabelige råd for kommerciel udnyttelse af fiskebestande i Nordsøen, som det Internationale Havforskningsråd (ICES) giver.
”Vi er glade og stolte over, at endnu et af vores fiskerier har levet op til MSC’s krav og dermed har vist sig at være bæredygtig. Det viser, at vores engagement for at sikre fiskebestanden både i dag og i fremtiden har været besværet værd. Og vi håber, at forbrugerne også vil bidrage til indsatsen ved at tage sunde valg ved fiskedisken,” siger Kurt S. Madsen, formand i DFPO.
Fiskeriet efter kuller sker i Nordsøen og Skagerak. Her fanger den danske flåde omkring 2400 tons kuller af EU’s årlige kvote, som er sat til 41.575 ton i 2012. Kulleren bliver solgt både fersk, på frost og fileteret til England, Tyskland og Holland.