Ny rapport understreger betydningen af bæredygtigt fiskeri i forhold til FN's bæredygtighedsmål
New York – 13. september 2023 – Marine Stewardship Council (MSC), non-profit organisationen der står bag verdens førende mærkningsordning inden for bæredygtigt fiskeri, MSC-mærket, opfordrer globale ledere til at anerkende den afgørende rolle, som bæredygtigt fiskeri spiller for at fremme forbedringen af beskyttelsen af vores oceaner, levegrundlag og fødevareforsyning.
De Forenede Nationers medlemslande mødes i New York næste uge for at bekræfte deres forpligtelser til de internationale Bæredygtighedsmål (SDG'er). I dag offentliggjorde MSC en ny rapport, der beskriver, hvordan beslutningstagere, virksomheder, finansielle aktører og andre interessenter ift. havet, kan støtte SDG'erne gennem bæredygtigt fiskeri. På trods af oceanets vitale betydning for alle aspekter af menneskelivet, lige fra at ernære befolkningen til at regulere klimaet, er ingen lande tæt på at opnå SDG14: Livet under vandet, og det er stadig markant underfinansieret.
Tidligere analyser fra MSC har vist, at hvis vi stopper overfiskeri, vil vi kunne give tilstrækkelig protein til yderligere 72 millioner mennesker om året, hvilket bidrager til opfyldelsen af SDG2 om at stoppe sult. Ifølge Verdensbanken kunne et stop for overfiskeri bidrage til at generere mere end 80 milliarder amerikanske dollars om året, hvilket støtter SDG8 om økonomisk udvikling.
Rapporten udgives i forbindelse med FN's SDG-topmøde, der markerer midten af gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, handlingsplanen for mennesker, planeten og velstanden.
"Tiden løber ud. Med kun syv år tilbage inden deadline i 2030 befinder vi os på et afgørende tidspunkt for at sikre, at SDG14 kan have en reel og varig indvirkning på på havet," udtalte Erika Feller, MSCs direktør for Amerika. "MSC-rapporten beskriver, hvordan væksten i bæredygtige fiskeripraksisser globalt understøtter opfyldelsen af SDG'erne."
Bæredygtigt fiskeri er integreret i alle bæredygtighedsmålene, især SDG14, der omfatter mål om at afslutte overfiskeri, beskytte og genoprette økosystemer og støtte opfyldelsen af flere andre mål. MSC-rapporten viser, at deltagelse fra fiskerier, regeringer og virksomheder i MSC-programmet hjælper med at nå 34 kriterier inden for fem af bæredygtighedsmålene:
• SDG2: Stop sult
• SDG8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
• SDG12: Ansvarligt forbrug og produktion
• SDG14: Livet i havet
• SDG17: Partnerskaber for handling
Da deadline i 2030 for målene nærmer sig, er der stigende behov for troværdige målinger af fremskridt mod disse globale mål. Data fra MSC-programmet anvendes allerede af nogle nationale regeringer og virksomheder som bevis på fremskridt i forhold til SDG14-målene. Disse data anerkendes formelt som indikatorer for opfyldelse af FN's biodiversitetsramme og FN's miljøprogram.
Feller fortsætter, "Denne nye MSC-SDG-rapport understreger, hvor vigtigt det er at demonstrere fremskridt nøjagtigt og troværdigt. Jeg håber, at vi ser stærke forpligtelser med stramme deadlines komme ud af SDG-topmødet med henblik på at opnå SDG14."
MSC har sat sig som mål at engagere en tredjedel af den globale vilde fangst af havprodukter i MSC-programmet inden 2030, hvilket kun kan opnås gennem partnerskaber mellem fiskerier, virksomheder, regeringer, NGO'er og andre interessenter. Der er akut behov for stærkere forpligtelser og dedikeret finansiering for at støtte bæredygtige fiskeripraksisser fra både regeringer og den offentlige og private sektor for at gøre fremskridt med de vigtige SDG'er.
Download den fulde rapport "Fiskeri og Bæredygtighedsmålene: Hvordan MSC-programmet muliggør meningsfuld handling og måling i retning af opfyldelse af SDG'erne" her.