Skip to main content
news

I dag lancerer Marine Stewardship Council den første rapport om tre danske certificerede fiskerier og deres udvikling over tid. Rapporten tydeliggør den indsats, det kræver af fiskerierne at opnå og bevare en MSC-certificering.  

Standarden for fiskeri er velfungerende, og certificeret fiskeri forbedres fortsat over tid. Derudover fører certificeringer til øget samarbejde mellem fiskere, myndigheder, miljøorganisationer og forskning. Men resultaterne kommer ikke uden anstrengelse, siger Linnéa Engström, programdirektør for MSC i Skandinavien og Østersøregionen:  

 
– For at øge fiskeriets bæredygtighed er det afgørende, at politikere og myndigheder tager deres ansvar på sig for at sikre god forvaltning. For at certificeringerne fungerer optimalt, er det også nødvendigt, at miljøorganisationer og forskere har viljen, tiden og ressourcerne til at blive involveret i processerne. 

 
De tre fiskerier, der er fokus på i rapporten, er: 

  1. Fiskeriet på dybvandsrejer i Skagerrak og Norske Rende 

  1. Fiskeriet på Atlanto-skandisk sild i Nordsøen 

  1. Den danske del af det demersale fiskeri i Skagerrak, Kattegat og Norske Rende som sammen med fiskeriet i Nordsøen udgør det såkaldte ‘Joint Demersal Fisheries’. 

– De tre fiskerier er interessante på forskellige måder og giver et bredt billede af de krav og betingelser, der stilles til de certificerede fiskerier. Rejefiskeriet har været i MSC-programmet i lang tid og har gjort store forbedringer. Det andet fiskeri er interessant, fordi det er et eksempel på, hvilke udfordringer forvaltningsmæssige aspekter af fiskeriet kan give for at opnå et bæredygtigt fiskeri. Det demersale fiskeri er nyt i programmet og viser de store udfordringer, der findes, når man kombinerer med fire forskellige lande og en række fartøjer, redskaber og arter, siger Linnéa Engström. 

MSC har i dag verdens førende globale certificeringstandard for bæredygtigt fiskeri. Standarden stiller høje krav til de fiskerier, der ønsker at blive certificeret og har generelt stor støtte blandt miljøorganisationer, fiskere, forbrugere, forskere og virksomheder over hele verden.  

Certificeringen anbefales endvidere af FN som en måde for virksomhederne at bidrage til de globale bæredygtighedsmål. Certificeringen blev oprindeligt oprettet som et værktøj til virksomheder og forbrugere, der ønskede at være i stand til at købe, sælge og spise bæredygtigt fanget fisk og skaldyr. De fleste fiskerier er nødt til at forbedre deres fiskeri, før de går ind i programmet. Forarbejdet, og de forbedringer fiskeriet gennemgår før de opstarter certificeringsprocessen, er sjældent dokumenteret, medmindre forbedringerne sker som en del af et fiskeriforbedringsprojekt (også kaldet FIP, Fisheries Improvemnet project). Når et fiskeri har opnået certificering, fortsætter fiskeriet ofte med at udvikle sig. Det sker både i al almindelighed, og idet der kan være opstillet en række betingelser til certifikatet, som fiskeriet skal imødekommes for at opretholde certifikatet. 

For spørgsmål, kontakt: 

Helle Torp Christensen, PhD, Fisheries Outreach Manager, Baltic Sea Region & Scandinavia 

Marine Stewardship Council | www.msc.org 

[email protected] | +45 49405520