Kronik bragt i en række regionale medier samt Avisen Danmark d. 12. juli 2020
Ole Schmidt, Landechef, MSC Danmark
Forbrugerne af fisk bekymrer sig for havene – både i Danmark og andre lande – og de fleste vil gerne støtte bæredygtigt fiskeri. Den gode ’nyhed’ er, at det ikke er så svært at gøre noget i praksis.
Oceanerne er hjem for op mod 80 procent af klodens liv, og fisk og skaldyr er en vigtig proteinkilde for mere end 3 milliarder mennesker over hele kloden. Men overfiskning, klimaforandringer og forurening lægger et stort pres på vores have.
Som repræsentant for miljømærkeorganisationen MSC interesserer jeg mig mest for fiskeriet, og hvordan vi kan gøre det mere bæredygtigt. Men tingene hænger sammen; hvis vi ikke får mindsket forureningen af havene og bremset klimaforandringerne, vil der ikke være mange bestande af fisk, man overhovedet kan fiske på. Som det er nu, er en tredjedel af alle klodens fiskebestande overfiskede, og tallet er stigende.
Alligevel kan vi se tegn, der giver grobund for lidt optimisme. Fiskeriet af nøglearter som Alaska pollock og tun er efterhånden velreguleret og bæredygtigt på tværs af hele Stillehavet. FAO har i sin seneste rapport understreget, at vejen til bæredygtigt fiskeri handler om at sikre, at man holder sig inden for de biologiske grænser – hvilket kræver, at der er videnskabeligt baserede regler, og at man får fjernet det illegale, uregulerede og ikke-rapporterede fiskeri. Vores ordning – MSC og mærket med den blå fisk – er ikke den eneste måde at opnå dette, men vi er med til at sætte barren for, hvad det vil sige, at et fiskeri er bæredygtigt.
"
Alligevel kan vi se tegn, der giver grobund for lidt optimisme. Fiskeriet af nøglearter som Alaska pollock og tun er efterhånden velreguleret og bæredygtigt på tværs af hele Stillehavet. "
Selv om der sker fremskridt mange steder på kloden, er det vigtigere end nogensinde, at forbrugerne understøtter det bæredygtige fiskeri. Den gode historie er, at det ved de godt! En ny undersøgelse viser, at folk tager truslen alvorligt, og at de faktisk bekymrer sig om, hvor deres fisk og skaldyr kommer fra.
6 ud af 10 forbrugerne (58 procent) svarer, at de har ændret deres indkøb af fisk og skaldyr, og hele 8 af 10 siger, at de er parate til at gøre endnu mere i fremtiden for at hjælpe med at beskytte havene.
De ændrede vaner giver sig udtryk på mange måder; nogle køber andre mærker (23 procent), andre arter (17 procent) eller køber dem et andet sted – f.eks. en butik, der lægger mere vægt på bæredygtighed (15 procent).
Det er især de yngre forbrugere, der har ændret adfærd. Således er det tre fjerdedele af de 18-24 årige, der har ændret adfærd, mens det ’kun’ er 49 procent af dem over 55. Blandt de yngre er der også en tendens til helt at afholde sig fra at spise fisk og skaldyr. Nogle – og det er nok især de unge – er gået over til veganisme, og har i den forbindelse droppet ’alt godt fra havet’. Dette valg er ofte motiveret af hensyn til klima og miljø, men det er ikke ’bedre’ i forhold til bæredygtige fiskebestande. Så længe en bestand fiskes under et vist niveau – det såkaldte ’maksimale bæredygtige udbytte’ – som netop er et krav i MSC-ordningen – er bestanden ikke mere udsat, end hvis der slet ikke blev fisket.
Forbrugernes gode vilje ses også af, at to tredjedele er enige i, at det gør en forskel at købe fisk og skaldyr fra bæredygtige kilder.
På den anden side ved vi også, at forbrugerne sjældent opfører sig lige så bæredygtigt, som de selv siger. Det er kun 41 procent, der siger, at de lægger mærke til, om der er miljømærke på produkterne, når de køber ind. Mere end en tredjedel lægger aldrig mærke til det. Tilsvarende siger 43 procent af de danske fiske-forbrugere, at de aldrig har set MSC-mærket.
Her har vi en udfordring. Vores opgave som organisation er netop at gøre det enkelt for forbrugerne at foretage det bæredygtige valg. Vi arbejder for, at der skal være en masse produkter med det blå fiskemærke på hylderne, og når du vælger et af disse, kan du være sikker på, at det stammer fra et fiskeri, der lever op til et strengt og detaljeret regelsæt for bæredygtighed. De koster måske lidt mere (kun lidt!) – til gengæld får fiskerne også lidt mere for deres anstrengelser.
Men hvis forbrugerne slet ikke kigger efter mærkerne – og måske kun kigger på prisen – så kommer vi ikke videre. Det er nødvendigt, at vi som forbrugere faktisk gør det, vi siger, vi gør – nemlig vælger de bæredygtige produkter, og dermed er med til at sikre livet i havet, nu og i fremtiden.