Corona-krisen er en enorm udfordring også for fiskeriet og forarbejdningsindustrien over hele kloden.
På trods af dette er det lykkedes den bæredygtige fisk- og skaldyrbranche at finde nye, opfindsomme måder til fortsat at levere fisk og skaldyr til millioner af forbrugere og sikre levebrødet for hundreder af tusinder af arbejdstagere i branchen.
Vi har talt med nogle af disse ”Ocean Heroes” for at blive klogere på, hvordan deres indsats holder erhvervet i gang kloden over.At blive på havet
Den spanske tunfangervirksomhed Echebastar har omkring 200 personer arbejdende ombord på 6 skibe samt 2 servicebåde i farvandet ud for Seychellerne. Disse mandskaber kan imidlertid ikke komme hjem, da alle internationale flyafgange ind og ud af Seychellerne er suspenderet indtil videre.
Mandskaberne blev derfor spurgt, om de ville forlade bådene og blive på Seychellerne eller om de ville blive ombord og fortsætte med at fiske. Selv om der ikke var en slutdato i sigte. ”De sagde alle sammen, at de ville blive ombord på bådene”, siger Echebastars kommunikationsrådgiver José Luís Jauregui Iriarte. ”Vi må takke disse personer for den utrolige indsats de yder for at holde notbådene i gang. Jeg ved ikke, hvordan vi skal betale dem for den vilje de udviser.”
Nogle af mandskabet har været til søs i mere end 4 måneder, og vil forblive der indenfor den overskuelige fremtid. De kan ikke forlade skibet når det er i havn på grund af faren for at bringe coronavirussen med tilbage ombord.
Også andre steder ser man på mulighederne for at holde mandskabet til søs. Samherji, en islandsk virksomhed, der arbejder med bæredygtigt fiskeri, fiskefabrikker og havbrug, forlænger den tid mandskabet er til søs som en form for karantæne. ”Hvor lang tid, er helt op til mandskabet”, siger administrerende direktør Kristján Vilhelmsson.
I det islandske fiskeri er der indført en ny protokol såfremt et besætningsmedlem er mistænkt for at være smittet med Coronavirus.
Síldarvinnslan, en af landets største fiskerivirksomheder, har en række store trawlere, som det bruger til at fange lodde, hvilling, sild, kulmule og makrel.
De har indført en ny streng praksis for isolering til søs i fald nogen mistænkes for at have coronavirus; maskinoperatører skal opholde sig i maskinrummet eller deres kahyt, og kaptajner skal generelt undgå andre besætningsmedlemmer. Hvor det er nødvendigt, får de måltider bragt til sig. Denne vejledning er udviklet i samarbejde mellem fiskerierhvervets sammenslutning og de respektive besætningsmedlemmers fagforeninger.Tilpasning til "det nye normal"
Det er ikke kun til søs at vi finder eksempler på folk, der yder noget ekstraordinært i disse tider.
Eroski, en stor spansk, kooperativ supermarkedskæde, der sælger bæredygtig fisk i mange afskygninger, har flyttet en del af sine medarbejdere fra kontoret og ud på butiksgulvet. ”Alle, der ikke var i gang med noget helt essentielt, uanset om de er på fuld tid eller deltid, har fået tildelt en butik, hvor de skal hjælpe med at fylde hylderne op og gøre butikkerne klar”, siger Gorka Azkona, Eroskis fersk fisk manager.
Eroski arbejder tæt sammen med deres partnere i fiskeriet for at sikre et udbud af bæredygtige fisk- og skaldyrsprodukter.
I første omgang faldt priserne på fisk voldsomt, da restauranter og catering lukkede. ”Imidlertid gik der kun få dage før fiskeriet også droslede kraftigt ned og mange fartøjer blev i havnene. Denne selv-regulering har betydet, at priserne er på et mere fornuftigt niveau nu”, siger Azkona.
”Selv om mange fartøjer er stoppet med at fiske, er udbuddet til vores afdelinger med frisk fisk garanteret på alle tidspunkter, og vi har ikke haft mere produktmangel end i almindelige tider. Husk, at udbuddet af frisk fisk altid svinger afhængigt af fangsterne. ”
Kooperativet har oplevet en ekstraordinær opbakning fra medarbejdere i mange forskellige funktioner for at kunne holde butikkerne åbne.
Det er noget Eroskis kunder har lært at værdsætte: ”Hver dag er der kunder, der har små gaver med til medarbejderne – blomster, kager eller små takkebreve.”
Overgang til direkte salg
Over hele kloden sker der en stigning i det direkte salg til forbrugerne. I Mooloolaba i det østlige Australien har Walker Seafoods åbnet et salgssted på havnen, hvor de sælger MSC certificeret yellowfin tun, sværdfisk og opah direkte til forbrugerne. ”Vores internationale salg gik fuldstændig i stå da pandemien startede, det amerikanske marked forsvandt fra den ene dag til den anden og hjemmemarkedet forsvandt kort efter i takt med at restauranterne lukkede”, forklarer Heidi Walker, administrerende direktør i Walker Seafoods.
”Lokalsamfundet har været en stor støtte, så vi vil nok fortsætte med vores lille butik når restriktionerne bliver fjernet – men det er kun en meget lille procentdel af vores normale forretning.”
”De lokale sætter virkelig stor pris på vores fisk, og de har svært ved at tro på, at man overhovedet kan få produkter af denne høje kvalitet her i Mooloolaba”, tilføjer Walker.Også I Japan nyder forbrugerne godt af varer, der egentlig var tiltænkt de fineste restauranter.
Aeon, Asiens største detailkæde målt på omsætning, sælger nu fisk, der normalt kun kan fås på restauranter eller i specialbutikker. Supermarkedskæden, der i det seneste år har udvidet sit sortiment med en række MSC-produkter, har tilføjet flere ’upmarket’ fiskearter til deres portefølje for at understøtte de fiskere, der ikke længere kan sælge fisk og skaldyr gennem deres normale forsyningskæder.
Tilsvarende i Kina, hvor ledelsen af Da Tang, der normalt er leverandør til Shangri-La hotelkæden, har besluttet at åbne både en webshop og lokalt forankret fysisk butik for at nå forbrugerne direkte – som et direkte og proaktivt tiltag for at håndtere den store udfordring som Covid-19 har ført med sig.
Dette er den første i en række af artikler, der ser nærmere på Ocean Heroes – individer og organisationer, der yder noget ekstra for at holde den bæredygtige fisk- og skaldyrbranche i gang og sikre at der i denne krisetid stadig er fisk og skaldyr på forbrugernes tallerkner kloden over. Alle artiklerne vil kunne findes på vores globale website – og et udvalg på den danske udgave.